“Avalanche”

Avalanche, billedhuggerens første soloudstilling i Danmark, præsenterer et udvalg af værker fra 1990 til i dag. I ichhasseschule (jeg hader skole, 2010), arbejder Metzel med skoleklasser fra forskellige samfundslag. Til dette projekt fik teenagere lov til at udtrykke deres kreativitet, hvor det almindeligvis er forbudt i skolen, ved at skrive og tegne på møblerne. De vildt dekorerede skriveborde og stole er præsenteret i en helt-rum installation, hvor borde er monteret på væggen og ironisk nok henviser til traditionelt panelmaleri.

 I rummet ved siden af, vises en udgave, der er baseret på en installation, Metzel oprindeligt lavede til  Biennalen i Sydney 1990, kurateret af René Block. Den består af metalskabe, der er opstillet individuelt og delvis ødelagte (Bond Store Lockers, 1990). I den store sal, er hvide, grønne, brune og blå glasflasker ødelagt med magt og derefter hamret ind i væggen. Det dekorative i det farverige glas er forpurret af voldens æstetik (alles flaschen, 1992/2015). I rummets midte står værket Milieufragen (2007): 24 urinaler der er installeret ryg mod ryg på to rækker. Den slags man kan finde på offentlige toiletter, men som i dag er forbudt af hygiejniske årsager gennem en vedtagelse i Den Europæiske Union. Selvom Duchamp ikke direkte har inspireret til arbejdet, tænker man straks på Konceptkunstens bedstefar. Men Metzels urinaler er ikke ready-mades, men skulpturer – kopier af de oprindelige urinaler støbt i beton. Derfor er deres tilsyneladende forurening ikke et resultat af hærværk, men et uformelt citat i en abstrakt malestil.

 Avalanche er en ny serie af aluminium skulpturer specielt udtænkt til udstillingen. Titlen kommer fra det førende kunstmagasin Avalanche, udgivet i New York i 1970’erne, som Metzel fandt på Møn i kurator og samler René Blocks arkiv – et levn fra hans tid som gallerist i New York. Disse skulpturer er fremstillede af hånd-foldede metalplader med digitalt tryk – Metzel bruger motiver fra trykte medier undertiden også fra en kunstkontekst. Olaf Metzel siger om denne proces: „Skulpturens overdrevne muligheder har altid interesseret mig. Det afgørende er modstanden i materialet. Folder man en plade af let metal flere gange, giver det en enorm stabilitet. Den trykte overflade er skrøbelig, og kan kun formes med hånden ikke af en maskine. Relieffet får sin tilsigtede lethed, når det ligner sammenkrøllet papir„

Seneste udstillinger (udvalg): Kunstraum Innsbruck (2015) Hamburger Kunstverein (2014); Kunstverein Heilbronn (2013); Weserburg Museum, Bremen (2010); Museum Küppersmühle, Duisburg (2010); Von der Heydt-Museum, Wuppertal (2007); Hamburger Kunsthalle (2006, 1992); Udvalgte gruppeudstillinger: Neuer Berliner Kunstverein (2013, 2010, 2009, 1986); Arter, Istanbul (2010); São Paulo Biennalen (2002); Skulptur Projekt Münster (1997, 1987); Istanbul Biennalen (1995, 1989); Biennale of Sydney (1990,1984); Documenta 8, Kassel (1987).Professor ved Kunstakademiet i München siden 1990.

I samarbejde med Goethe -Institut Dänemark
Støttet af STATENS KUNSTFOND & Vordingborg Kommune