PS44

“Qaf Runddel”

  • Samara Sallam

En sti af træ fører de besøgende gennem det svagt oplyste rum, hvor de møder en krop tilhørende et magisk væsen, udformet af hånd-blæste, transparente glas sfærer, som er skåret i halve og placeret over de to rum i den gamle smedje. Væsenet kan kun betragtes i fuld skikkelse, hvis man står på tærsklen mellem rummene. I stedet for at opdele dens form i to halve, fungerer væggen som en forbindelse.

Titlen Qaf Runddel refererer til to distinkte elementer. På den ene side hentyder den til Qaf-bjerget, et legendarisk bjerg i sufistisk kosmologi, hvor naturlige og overnaturlige verdener mødes, og der skabes forbindelse mellem det jordiske og himmelske. Vejen til Qaf repræsenterer pilgrimmens færd gennem spirituelle tilstande. Runddel tilfører et rationelt urbant element til et cirkulært koncept, der udfordrer idéen om linearitet.

Samara Sallam’s interesse i at udforske forskellige niveauer af bevidsthed har ledt hende til at studere hypnose. Hypnotiske fænomener besidder en liminal natur. Hypnotiserede individer rapporterer om oplevelser af visioner, der slører grænserne mellem fakta og fiktion, såvel som mellem ydre og indre processer, og dermed udvider vores fortolkning af begreber der typisk opfattes som binære, såsom krop
og sind.

Kunstneren, der oprindeligt er fra Palæstina, benytter viden og billedsprog fra arabiske folkeeventyr, deres forbindelse til spiritualitet, overgange, visdom, og hvordan de kan tilbyde trøst til vores daglige bekymringer gennem poetiske eventyr. Væsenet i Qaf Runddel bebor ligeledes et liminalt rum mellem virkelighed og magi, hvor nuancerede lag venter på at blive optrevlet. I jagten på disse mellem-rum, omfavner kunstneren det spirituelle, det magiske, og det ukendte. Der bliver formgivet sammenhænge, antændt af den indviklede fysik ved at udnytte ild som et transformativt redskab, og støbe flydende glas til fast stof.

Fremstillingen af skulpturen er et resultat af samarbejdet mellem Sallam og glas-kunstner Per-René Larsen. I samarbejdet forenes deres oplevelser i en form, der udelukkende eksisterer inden for denne unikke kontekst. Her inviteres drømme og fantasier til at ildne i et nexus hvor alting forbindes på Qaf Runddel.

 

BIO

Samara Sallam, palæstinenser født i Damaskus i 1991, er uddannet billed- kunstner, journalist og hypnoterapeut. Gennem flerlagede narrativer, under- søger Sallam de sociale, kulturelle og politiske sammenhænge af sprog, biopolitik, psyke og historiefortælling. En del af hendes værker kan fortolkes gennem et interaktivitets-koncept, hvor objekter og installationer afhænger af at betragteren interagerer ved at røre, spise eller bevæge værket. Sallam har en Master fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og en Bachelor fra Det Fynske Kunstaka- demi. Derudover har Sallam studeret billedkunst på L’école Supérieure Des Beaux-arts i Algeriet og journalistisk på Damaskus Universitet i Syrien.

Læs mere om Sallams arbejde.

Qaf Runddel er generøst støttet af Det Obelske Familiefond og Fanefjord Glas. Udstillingen er kurateret af Julia Rodrigues.

Foto: Samara Sallam

foto: Dina Lundvall