Kunsthal, Klanghal og udendørs
“INTERMEZZO”
-
Nanna Abell,
-
Meriç Algün,
-
Mehtap Baydu,
-
Evelīna Deičmane,
-
Jason Dodge,
-
Dace Dzerina,
-
Ingrid Furre,
-
Boris Mikhailov,
-
Bjørn Nørgaard,
-
Māris Subačs,
-
Evita Vasiljeva,
-
Maaria Wirkkala
Når Kunsthal 44MØEN genåbner i sommeren 2023 bliver det med en satellitudstilling, som er en del af den internationale Riga Biennale.
INTERMEZZO er en fejring af kunst, respekt og samvær på tværs og på trods af Østersøens konfliktfyldte farvand. Med nye og eksisterende værker af kunstnere fra hele regionen bliver 44Møen centrum for en kunstnerisk dialog, der blev forhindret i 2022.
Under overskriften “Excercises in Respect” havde den tyske kurator René Block inviteret 60 kunstnere til at udstille i Letlands hovedstad Rigas gamle industrihavn Andrejsala. Udstillingen RIBOCA3 blev udskudt pga. den russiske invasion i Ukraine, men åbner nu i et mindre format, både i Riga og på Møn, under overskriften INTERMEZZO.
Til INTERMEZZO samles kunstnere fra Letland, Danmark, Norge, Sverige, Finland og Ukraine på Møn for at tænke, reflektere og fortælle historier – nogle nye og nogle afbrudte. Evita Vasiljeva, for eksempel, der oprindeligt havde planlagt at installere sine omvendte betonbænke i Andrejsala i Riga, vil nu vende hovedet på eksisterende Københavnerbænke. Dace Džeriņa’s blide og poetiske film om en henfaldende herregård i Kurzene Letland, som var bestilt til det oprindelige koncept for RIBOCA3, vil nu fungere som et forbindende led mellem udstillingerne i Danmark og Riga. Jason Dodge fra Møn skaber en abstrakt installation på gulvenes overflader. Bjørn Nørgaards container får en markant placering foran kunsthallen og skaber en platform for samtale og udveksling mellem industri og natur, lokale og turister, mennesker og andre arter. Humoristiske tegninger af Māris Subačs, indrammet som en væg-installation, vil minde om at man kan diskutere seriøse ting på en spøgefuld måde.
INTERMEZZO er et rum for refleksion og dialog om et forandret Europa. Udstillingen akkompagneres af et program med musik, performances, talks m.m. gennem sommeren.
INTERMEZZO er støttet af 15. juni Fonden, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Aage & Johanne Louis-Hansens Fond, Konstnärsnämnden og GH Form.
I samarbejde med Riga International Biennial of Contemporary Art.