“Alderdomshjem for kosmonauter”

Alderdomshjem for kosmonauter er den første soloudstilling af Sailstorfers værker i Danmark og udgør afslutningen på en tredelt serie af udstillinger på Kunsthal 44Møen, hvor internationale kunstnere inviteres og udfordres til at forholde sig til stedet og Møn. Det er kunsthallens ambition at medvirke i og promovere lokalsamfundet samt præge egnens kulturelle identitet – en identitet, der løbende lader sig forme i mødet med andre kulturer.

Udstillingen inkluderer en ny keramik-serie af arkitekturmodeller. Hver enkelt keramisk objekt står på en sokkel – der med sine skulpturelle kvaliteter bliver en del af skulpturen. Formelt resonerer keramikken en brutalistisk efterkrigs-arkitektur. Via humoristiske og politisk ladede titler bryder Sailstorfer dog med modellernes slående alvor og inviterer til diverse fortolkningsmuligheder.
Keramik skulpturerne er installeret på et tæppe vævet af tyske politiuniformer. Uniformernes oprindelige funktion er transformeret og når man træder ind på tæppet kræver det måske en genforhandling af forholdet mellem myndighed og beskuer. At gå på tæppet bliver en anarkistisk handling der minder om rebelske punk-rock stemninger.

På kunsthallens udendørsarealer knejser en ny serie af store oprindelige luftfartøjets brændstoftanke der fungere som ovne – readymades – der minder om missiler eller endda bomber. De tidligere brændstoftanke fyres med træ og overgår derved fra en opbevarende funktion til en energiproducerende funktion i en umiskendelig raket-æstetik – varmen og røgen herfra opløses langsomt i atmosfæren.
Ligeledes udendørs; Vollmond (fuldmåne) består af 29 honningmeloner på metalkroge. Varmen fra ovnene vil langsomt få melonerne til at rådne og opløses i omgivelserne.

Tränen/ Tårer (2015) er en video, som på romantisk og humoristisk facon kaster sig over destruktion som betingelse. I modsætning til “missilernes” opstigning af røg, falder der “regndråber” i Tränen/ Tårer ned over et gammelt hus. Igen og igen falder tre dråber indtil der kun er murbrokker tilbage. Sailstorfers efter-redigering af videomaterialet fjerner de ræb, som holder dråberne og tilføjer et under og et spectacle til dokumentaroptagelsen.

Michael Sailstorfer blev født i Velden, Tyskland i 1979. Han lever og arbejder nu i Berlin. Fra 1999 til 2005 studerede han ved Akademie der Bildenen Künste i München og begik sin MA i Fine Arts ved Goldsmiths College, London i 2004. Hans værker har været udstillet i adskillige solo- og gruppeudstillinger verden over heriblandt: Michael Sailstorfer. Silver Cloud, Studio Michael Sailstorfer, Berlin; It might as well be spring, Rochester Art Center, Rochester, Minn.; B-Seite, Haus am Waldsee, Berlin; Every piece is a new problem, CAC Contemporary Arts Center, Cincinnati; Forst, Vattenfall Contemporary, Berlinische Galerie, Berlin; Tornado, Public Art Fund New York, Doris C. Freedman Plaza, Central Park, New York City; Raum und Zeit, S.M.A.K. Stedelijk Museum voor Actuele Kunst, Ghent; Forst, Kestnergesellschaft, Hannover; 10 000 Steine, Schirn Kunsthalle, Frankfurt/Main; Und sie bewegt sich doch!, Städtische Galerie im Lenbachhaus, Munich.

Udstillingen er støttet af: Augustinus Fonden
, Knud Højgaards Fond, 15. Juni Fonden, Statens Kunstfond
, Vordingborg Kommune