Hovedbygningen
“Brittle Power”
-
Rada Boukova, Luchezar Boyadjiev, Pravdoliub Ivanov, Vikenti Komitski, Rudi Ninov, Nedko Solakov, Mariana Vassileva
Udstillingsprogrammet i 2021 arbejder, under overskriften “Brittle Power” – skrøbelig magt, med Europæisk selvforståelse. Med projektet tilstræber Kunsthal 44Møen at indlede en kulturel udveksling på Europas nord-syd-akse mellem to lande udenfor den dominerende kunstscene; Bulgarien og Danmark.
Udstillingen viser nyere og stedsspecifikke værker: tegninger, malerier, skulptur, installationer, video og en lydinstallation – af bulgarske samtidskunstnere.
Stemningen i “Brittle Power” svinger mellem illusion og virkelighed, rystet af drømme, antagelser og konstruerede bizarre utopier. De anvendte materialer og koncepter rejser fra fortiden til nutiden og udforsker legende principper, strukturer og vibrationer i forskellige roller, tider, positioner og karakterer.
Ydeligere er et formidlingsprogram tilføjet til “Brittle Power”; kunstnerforedrag, bogpræsentationer, samtaler og debatter med udstillingens kuratorer og kunstnere. På kunsthallens hjemmesides Online gallery præsenteres en video og i Stories – tekster om bulgarsk kunst.
Kurateret af René Block og co-kurator Vesselina Sarieva
Den kuratoriske ramme:
Bulgarien og Danmark er to relativt små lande i Syd- og Nordeuropa, der umiddelbart ikke har meget til fælles – undtagen deres lidt perifere beliggenhed i Europa. Kulturelt har de gennemgået meget forskellige udviklinger på to meget forskellige kunstscener, der er relativt ukendte for hinanden. Mens kunstnere i Danmark har modtaget udstrakt privat og statslig støtte til kunstakademierne, museer, kunsthaller og off-spaces, har samtidskunsten i Bulgarien måttet forsvare sig over for massiv politisk modstand og infrastrukturelt underskud siden 1980’erne. Det var lige præcis den mangel på institutioner og institutionalisering efter 1989, som fremkaldte den ekstraordinære kollektive og individuelle kreativitet, der førte til selv-institutionaliserings- strategier og grundlæggelsen af adskillige ”individuelle ismer”. Mens samtidskunsten i Bulgarien hovedsagelig blev set som oprørsk og skandaløs, blev den anerkendt internationalt – fx deltog Bulgarien på Istanbul Biennalen i de tidlige 90’ere, og to stor-skala-udstillinger tog parallelt udgangspunkt i Østeuropa som ukendt territorium: René Blocks “In the Gorges of the Balkans” på Kunsthalle Fridericianum i Kassel, og Harald Szeemanns “Blood and Honey – Futures in the Balkans” på Sammlung Essl i Wien. Da Bulgarien kom med i EU (det år, Kunsthal 44Møen blev grundlagt), skete der massive ændringer i forhold til den stigende liberalisering; kulturelle græsrodsinstitutioner opstod, og kollektive netværkspraksisser erstattede eksistentiel individualisering. Særligt i Sofia er der en vibrerende ung og kosmopolitisk kunstscene, som må opdages i Norden. Med “Brittle Power” viser Kunsthal 44Møen forskellige generationer af kunstnere, der har repræsenteret udviklingen i Bulgarien siden 1980’erne – etablerede kunstnere fra den første generation parallelt med stort set ukendte kunstnere – for første gang i Danmark.
Støttet af National Culture Fund-Annual Bulgaria, Program for Support of Professional Organisations in the Field of Arts, Augustinus Fonden, 15. Juli Fonden and Vordingborg Kommune.