Hovedbygningen

“Quote; The Raven”

  • Jytte Høy

Det er 44Møen en glæde at kunne danne ramme om et værk, skabt til og inspireret af kunsthallen og dens omgivelser. Med denne udstilling viderefører 44Møen et markant udstillingsprogram, som indledtes med åbningen af kunsthallen i sommeren 2008.

Jytte Høys praksis har en afgørende placering i forhold til 44Møens udstillingsprofil, der med international gennemslagskraft trækker tråde fra den historiske avantgarde, primært FLUXUS-bevægelsen, til samtidens globale strømninger på kunstscenen.
“Quote; The Raven” efterfølges af en seperatudstillling med den international anerkendte og estimerede kunstner Mona Hatoum, hvis praksis er parallel til Høys i tid og krydsende i rum

I forbindelse med ferniseringen af den aktuelle udstilling blev bogværket og monografien “Jytte Høy 3D+2D” udgivet. Bogen, der præsenterer Høys samlede arbejde til dato, rummer tekster af blandt andre Perni.lle Albrethsen, Lars Bang Larsen, Thomas Heyden og Jacob Lillemose. Den er udgivet på både dansk (Forlaget Vandkunsten) og engelsk (Revolver).