“Karaoke/I left my wife with 38 children to die of starvation with only one hamburger left, right, left, right…”

Hovedelementet i denne separatudstilling med den bosniske kunstner Maja Bajevic er lyd, ofte musik, der starter fra lydinstallationen ved indgangen, I left my wife with 38 children to die of starvation with only one hamburger left, right, left, right… (2011). Denne amerikanske marchhymne introducerer udstillingens to hovedelementer – lyd og humor / sarkasme.
Maja Bajevic baserer sit arbejde på et poetisk og subtilt blik på historiske og sociale brudflader. Bajevic analyserer forholdet mellem vold, magt og identitetskonstruktioner, reflekterer over hvilken gennemslagskraft politiske og sociale konflikter har på hverdagslivet og tænker over behovet for (såvel som vanskeligheden ved) at sætte sig selv i andres sted. Når disse refleksioner lægges sammen, involverer de altid tilskueren aktivt. Maja Bajevic begyndte at blive internationalt kendt med hendes projekt Women at Work (1991-2001), en serie performance stykker, som inkluderede deltagelse af fem kvindelige flygtninge efter massakren i Srebrenica. I et af stykkerne, Washing Up, vaskede de tøj med forskellige slogans fra æraen med diktatoren Tito, indtil ordene var vasket bort – en handling ladet med poetisk og politisk symbolisme, som til en vis grad, havde en katarsis effekt.

Karaoke / I left my wife with 38 children to die of starvation with only one hamburger left, right, left, right… er Maja Bajevics første soloudstilling i Danmark og inkluderer et helt nyt værk, der også er nævnt i udstillingstitlen, Karaoke, 2011. En 4-skærms videoinstallation, som bruger lyden i karaoke. Den første skærm gengiver en scene filmet i et fattigt kvarter i Palermo, en familiesammenkomst, hvor de synger karaoke. Skærmen ved siden af viser karaokeskærmen, som også er synlig i videoen. Den tredje skærm viser en scene filmet i Jerusalem, ved siden af Grædemuren, en militærøvelse med israelske kvinder. På et tidspunkt kan man høre bøn fra Al-Aksa moskéen. Denne bøn er vist som karaoke på den fjerde skærm. Videoen har ikke til hensigt at tage parti eller dømme, men ønsker at vise forskellige facetter af den verden vi lever i, ved at kombinere ting, der ikke nødvendigvis passer sammen.

Avanti Popolo , 2002 –
Vigtige instrumenter til at skabe både individuel og national identitet er patriotiske sange og hymner. I lydinstallationen Avanti Popolo synges nationalistiske sange fra 30 forskellige lande fra hele verden, af repræsentanter fra mange forskellige kulturer og nationaliteter. Bajevic illuminerer hver stykkes aggressive natur og fremhæver disse sanges absurde natur ved at kombinere dem. Sangene spiller, når publikum går rundt i installationen og aktiverer dem, som en slags “minefelt” af sange. De individuelle sange forsvinder ind i en absurd kakofoni af alle nationaliteter. Maja Bajevic siger om værket: “I hvert land er der sange, som vi altid har kendt, sange, der er en del af den nationale identitet, af den officielle repræsentation af landet. Sange, der kræver handling (eller reaktion), de kræver at vi marcherer, de bringer mennesker sammen. Afhængigt af det historiske momentum, kan disse sange ses som “positive” eller “negative”, men de siger alle bare én ting: ” Der er os og der dem og vi vil slås mod dem. Som sangene fortsætter, bliver de blodigere og blodigere.”

Kunsthal 44 Møen præsenterer også videoen Double – Bubble, 2001 hvor Maja Bajevic udtrykker samtidens misbrug af religion ved at vise to nye former for religion. Den første, TECHNO, er en religion udviklet for at tilfredsstille den enkeltes personlige behov. For at eksemplificere det udtrykker Bajevic: “Jeg spiser ikke svinekød. Jeg drikker ikke under Ramadanen. Men jeg tager ecstasy.” Et eksempel på TURBO religion (en religion baseret på nationalistiske, hadbaserede aktiviteter), ville være udtalelsen: “Jeg gjorde alt i Guds navn.” Med denne video, vil Bajevic gerne vise den forskydning man kan føle i en verden af ​​skjulte løgne og vold.

Maja Bajevic er lige nu aktuel med en soloudstilling To be Continued på Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía Museo i Madrid. Bajevic har vist sine værker på et utal af soloudstillinger, i Fondazione Bevilaqua la Masa iVenice (2008), på National Gallery i Sarajevo (2006),  Moderna Museet i Stockholm (2005), MoMA PS1 i New York (2004), plug.in  i Basel (2002) og på mange gruppeudstillinger og internationale biennaler som Documenta 12  i Kassel (2007), og 50th Venice Biennale (2003),  Istanbul Biennale (2001). I Danmark var hun med i gruppeudstillingen Frei på Galleri Susanne Ottesen (2007).