“Maria Eichhorn & Asta Gröting”

Kunsthal 44Møen viser parallelt de to tyske kunstnere Maria Eichhorn og Asta Gröting i sensommeren. De to kvinder, begge med en lovende international karriere, udstiller skulptur, installation og video. Objekter der peger på vores omgivelser og får os til at tildele det, vi tager for givet, en særlig opmærksomhed.

Maria Eichhorn tematiserer ofte de økonomiske, sociale og politiske forhold, der bestemmer forholdene for kunstproduktion. Fra en placering der bygger på konceptuel kunst og Fluxus, vender Eichhorn vrangen ud på udstillingsrummet og kunstinstitutionen. Senest har hun på soloudstillingen Zimmerstrasse 88/89, 10117 Berlin på Galerie Barbara Weiss sat fokus på et gallerirum der må flytte, fordi driftige investorer vil konvertere bygningen i Berlins Mitte til et hotel. Som i alle andre byer, er der plads til kunsten i en overgangsperiode, men når prisen bliver for høj, må kunsten rykke videre. Fra denne udstilling viser Kunsthal 44 Møen, Großer Besen (2011), en over-size kost.

Et andet af Eichhorns arbejder på udstillingen er Prohibited Imports (2003), der tematiserer presse- og ytringsfrihed, og bygger på de Japanske toldmyndigheders praksis med at underkaste bøger censur ved import. I årene 2000 – 2002 sendte Eichhorn bogpakker fra Berlin til Tokyo – bl.a. en monografi af Robert Mapplethorpe, Mapplethorpe. Die große Werkmonographie. Ved modtagelsen åbnede den Japanske told bogpakkerne og censurerede seksuelle elementer ud af billederne ved at fjerne lag af offset trykket og papirets overflade ved hjælp af sandpapir. I Eichhorns præsentation af Mapplethorpes værkmonografi tilføjer hun en glas vitrine med bøger om seksualitet, kunst, ytringsfrihed og censur. Ovenpå ligger den originale bog af Mapplethorpe.

72 Billeder (1992)
I løbet af udstillingen “Qui, Quoi, ou” på Musée d’art Moderne de la Ville de Paris i 1992 blev der produceret 72 billeder. I begyndelsen af ​​udstillingen, som blev vist i 72 dage, stod der i et rum som blev kaldt akvariet, 72 grundmalede lærreder (123×93 cm) i tre rækker lænet mod væggen, en stol, et bord med tre kasser fyldt med 72 forskellige oliefarver (Lukas Studio), 72 pensler og maleredskaber samt bogen “Dufte og lugte – den molekylære verden af ​​dufte” til forførelse. På væggen hang en kalender med en plan over 43 personer, som havde meldt sig til, hver især og dag for dag, at vælge en farve og male et lærred, monokromt. Hvert lærred fik på bagsiden dato og navn. Materialeforrådet blev gradvist ryddet, indtil der ved slutningen af udstillingen hang 72 malerier på væggene. Billederne er i Kunsthal 44 Møen opstillet i et “depot” og forskellige billeder vil på skift blive ophængt i udstillingsperioden.

Asta Gröting blev allerede i 80erne modtaget som en af de ledende skulptører i sin generation. I 1990erne vendte hun sin opmærksomhed mod videokunsten og på det seneste har hun intensiveret sin produktion af objekter. Nærværende udstilling afspejler denne udvikling med værker fra 80erne op til helt nyproducerede værker. Grötings titler er meget direkte. Hendes skulpturer og installationer i udstillingen hedder: Faust (Knytnæve, 2009), Acker, (Jord, 2007), Kartoffeln (Kartofler, 2006) Ja und Nein (Ja og Nej, 2007), Paarverhalten (Paradfærd, 1989), Abformung einer Familie (Afstøbning af en familie, 2011), Space Between Lovers, (2008). Også titlen på den video Gröting viser, er kontant: Eis (Is, 1995). Gröting er ikke interesseret i gåder, hun giver tingene navne. Præcis hvad de er: jord, kartofler og afstøbning af en familie. Grötings karakteristiske metode består i, at hun befrier sig selv fra det umiddelbare objekt �” som dog forbliver identificerbart som en reference. Utvunget vælger hun materialer, skifter størrelse, vender det indvendige ud, gør det usynlige synligt og giver så værkerne titler, som om det hele var meget let. Titlernes betydningsmæssige klarhed kommunikerer på en anden måde end formen. Mange af skulpturerne foregiver at være let genkendelige, indtil de ved nærmere eftersyn, rokker ved vores sikkerhed.

Et eksempel er Acker (Jord) I 2007 lavede kunstneren en afstøbning af et stykke frisk pløjet mark – på størrelse med et menneske – i Oderbruch, en dal fra istiden nær Berlin. “Jorden er en arketype med respekt for skabende form. Al vores næring kommer fra jorden” (Asta Gröting)
I værket Space Between Lovers / Unfolded undersøger Gröting, som hun så ofte gør, den menneskelige psyke – vores følelser. Hun materialiserer et øjeblik, et flygtigt spor af bevægelse mellem to kroppe. Den negative form bliver et værk, afstøbningen som spiller en vigtig rolle i skulpturens historie, tager sin helt egen plads. “Værket handler om det rum mellem to mennesker som er fyldt med en masse usagt, uudsigeligt og skjult, som er en del af et hvert forhold.” (Asta Gröting)

Maria Eichhorn (født i 1962) bor og arbejder i Berlin. Hun har senest udstillet Freedom of Speech på Kunstverein Hamburg og på the Generali Foundation, Vienna (indtil 17. juli, 2011). Følgende offentlige samlinger har værker af Eichhorn: Berlinische Galerie, Berlin; Institut für Auslandsbeziehungen, Stuttgart; Kupferstichkabinett, Berlin; Morris and Helen Belkin Gallery, Vancouver; Nationalgalerie, Hamburger Bahnhof – Museum für Gegenwart, Berlin; Stiftung Kunsthalle Bern, Bern; og Van Abbemuseum, Eindhoven.

Asta Gröting (født 1961) bor i Berlin og er Professor på Hochschule für Bildende Künste Braunschweig. Seneste separatudstillinger inkluderer: Neuer Berliner Kunstverein, Berlin (2010), Lentos Kunstmuseum Linz (2010), Henry Moore Sculpture Institute, Leeds (2009), MARTa, Herford (2006) og Freud Museum, London (2003).
I 2009 var begge kunstnere med i udstillingen Schönes Wetter heute, n’est pas, Henning? på Kunsthal 44 Møen. Gröting viste videoen Parken og installationen Affentanz (1987). Eichhorn Vier Multiples in Tasche (2009), en edition lavet for Edition Block der også kan købes på denne udstilling.

Udstillingen er kurateret af Kunsthal 44 Møens kunstneriske leder René Block.