“when I discovered the end I wanted to live really long”

A K Dolven søger i sine værker menneskets balance, splittet mellem den individuelle og den sociale position. Hendes film og videoer står på tærsklen til det immobile, og har det samme formelle perspektiv, en følsomhed over for landskab og lys, som i den nordiske malertradition. Dolven har atelier på Lofoten og bruger ofte dette norske landskab som et rum for sine koncepter.

A K Dolvens film og videoer er karakteriseret ved det statiske, gentagelsen og stillbilleder – en koncentration i blikket. Billederne er ofte nedsænket i et blændende lys, druknet i den hvide sne eller i solens stråler, en hvid intensitet, som bidrager til at udvikle ekstrakten af et “mikro-øjeblik”. Beskueren konfronteres med øjeblikkets aktualitet.

when I discovered the end I wanted to live really long. Titel-værket er en helt ny film installation der guider tilskueren ad to hvide blanke vægge, der står frit i udstillingsrummet, mod en sort og hvid 16mm film. Filmen viser kunstneren der performer i den arktiske vinter, fanget af et 16 mm kamera, der er placeret bag hende. Grundet det kolde vejr kører filmen med variabel hastighed, det blinkende billede og over-eksponerede materiale refererer til den ekstreme situation. Stedet er Vestvågøy, Lofoten, over polarcirklen i Norge, februar 2012. Situationen, både teknisk og praktisk, præger værket. Hvidheden i filmen forvandles til nervøse bevægelser af en krop der fryser – filmen er klippet til Henry Purcells “Cold Genius” – arie i hans opera “Kong Arthur”: “Lad mig, lad mig fryse igen til døden”. Filmen er dog  uden lyd.

Lydværket JA, as long as I can, 2012, er en transatlantisk dialog, – en duet hvor A K Dolven og John Giorno er udøvende kunstnere. Begge fremsiger og varierer det norske ord “ja”, så langt som deres energi spænder, for at give ordet forskellige farvenuancer, energi og mening. Duetten er udgivet på en vinylplade, som afspilles af publikum.

Amazon, 2005 er en 16 mm film projektion med en androgyn figur, der skyder med bue og pil. Et hurtigt klip der giver filmens halvanden minut fornemmelsen af at være en enkelt optagelse. For det meste, er kameraet tæt på kroppen – hals, bryst og arm muskler er filmet mellem skyttens spænding og hvile. Når filmen starter forfra, eksponerer kameraet torsoen af en kvinde med et bryst.
Amazon er konceptuelt redigeret efter Allegro Molto af Sjostakovitjs Strygekvartet No.8b i C mol, Op. 110; et partitur komponeret efter et besøg i Dresden, hvor Sjostakovitj blev konfronteret med bombernes altødelæggelse af byen under krigen. Filmen er dog uden lyd, på nær støjen produceret af 16 mm projektoren.

Dolven viser en serie nye oliemalerier baseret på performance i atelieret fra 2013. Desuden viser hun værket selfportrait  fra Berlin februar  1989  – Lofoten august 2009. Seven Voices fra 2011 der er en interaktiv lydskulptur hvor en cry baby pedal aktiveres af beskueren  og en af verdens oftest oversatte hymner fra 1871 høres, sunget af syv unge nordmænd.
Udstillingen er kurateret af René Block

A K Dolven er født i 1953 i Oslo (NO). Hun bor og arbejder i Lofoten (NO) og London (UK).

Udstillingen er en co-produktion i samarbejde med CCC in Tours (FR) og IKON i Birmingham (GB) De enkelte udstillinger er kurateret i samarbejde med A K Dolven af Jonathan Watkins (IKON), Alain Julien-Laferrière (CCC) og René Block (Kunsthal 44 Møen), med variationer i valg af værker på de tre steder.

Udstillingen er støttet af OCA og Statens Kunstråd