Hovedbygningen
“First Shot”
-
Nasan Tur
Nasan Tur viser en række værker, han har udviklet over de seneste år, og videoværket First Shot der er produceret til udstillingen og bliver vist for første gang på Møn.
Forskellige personer bruger en pistol for første gang i deres liv. Til trods for den høje lydoplevelse når skuddet affyres, er det måske de portrætteredes bevægelser og reaktioner, der er det mest påfaldende. Afspillet i slowmotion bliver vi vidne til hvordan hver person forandrer sig før og efter deres første skud.
Et andet nyproduceret værk – er en serie af såkaldte ‘politimalerier’. Disse grå abstrakte storformat-malerier er baseret på det tyr-kiske politis forsøg på at slette politiske og socialt engagerede tekster i Taksim Gezi Park i Istanbul i 2013. Mange urbane landskaber viser lignende abstrakte storformat-malerier, skabt af myndigheder, der ofte er lige så illegale, som graffitimalerne. Ironisk nok kan man slet ikke vide, om der er skrevet noget under dem oprindeligt. Politiets forsøg på at slette spor efterlader nye spor og bliver en del af kampen om byens facader.
Udstillingen viser The remaining life of Nasan Tur, 2013 – et guld objekt der tæller de resterende sekunder i kunstnerens liv. Tur har samlet de statistiske data og epistemologiske studier, der danner baggrunden for det estimerede antal sekunder der er tilbage af kunstnerens liv.
I videoværket Magic (2013), tager kunstneren sin interesse i tryllekunst og tricks op og fletter den sammen med politik og kapitalisme. I denne spændende video performer to behandskede hænder forskellige magiske tricks foran en sort baggrund. Vi bliver mindet om noget lignende, vi har set som børn eller på tv, dog fanger Turs tricks os gennem deres små variationer i forhold til det, vi kender. Ikke alene er forvandlingen af en 1-dollarseddel, under et foldet stykke stof, til en 100-dollarseddel en tryllekunst. Det minder os uvægerligt om den eksponentielle profit på aktiemarkederne i de seneste årtier, der for nylig kulminerede i en kreditboble i USA, som ledte til den finansielle krise i 2009: Penge blev lavet til flere penge ud af ingenting.
Turs evne til samtidig at være politisk og have en lys og vittig æstetik forbliver ubestridt i sin styrke, humor og skarphed . Turs lovende karriere med en række store separatudstillinger de seneste år har efterladt publikum bevæget og smilende på samme tid.
Udstillingen bliver Turs første omfattende soloudstilling i Danmark. Tur er i år tildelt den prestigefyldte Villa Massimo Award – at leve og arbejde i Rom i et år – en ære få kunstnere har opnået siden prisens indstiftelse i 1913.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd og Vordingborg kommune