PS44
“new old stock”
-
Melanie BIisping
Melanie Bispings arbejde er karakteriseret ved en konceptuel tilgang og arkitektonisk ombygning, der diskret stiller spørgsmål til vores perception af virkeligheden. Som student af Ayşe Erkmen vandt hun fornylig, blandt 56 elever fra 24 akademier, førsteprisen i konkurrencen “Art Students Display Their Works” ved Bundeskunsthalle Bonn i Tyskland. Bisping havde lavet en kunstnerbog “World Problems” hvor hun på 974 sider alfabetisk fra A til Z lister – alle de samfundsproblemer som Union of International Associations har samlet.
Til hendes udstilling på Kunsthal 44 Møen, har hun udviklet enstedsspecifik intervention i den gamle stald, hvor nye konstruktioner vokser ind fra de tilstødende bygninger og overtager dele af den gamle struktur. Derved understreges spændingen mellem gammelt og nyt, stort og småt, det historiske og det samtidige, der kendetegner kunsthallens umiddelbare omgivelser – et sted der er i konstant udvikling siden åbningen i 2008.
Melanie Bisping (født 1985 i Rheda-Wiedenbrück, bor i Münster) har for nylig haft to soloudstillinger på Homework Gallery, Münster (2015), og hendes arbejde blev vist på Kunstakademie Münster; Bundeskunsthalle Bonn (2015); Kunstverein Gelsenkirchen; et midlertidigt “pop-up” udstillingssted i Berlin; Galerie Evelyn Drewes, Hamburg (2014); Tanas, Berlin; WGZ Bank, Düsseldorf (2013), Reset Festival, Münster; og NRW Bank, Münster (2012).