Center for Klangkunst
“QUARTZ”
-
Peter Ablinger
Kvarts er det mineral som sand for langt størsteparten består af. I næste rum møder vi et kvartsur, hvis tikken bliver forstærket ved hjælp af en mikrofon. Mineralet kvarts har den egenskab, at dets elektriske svingninger akkurat stemmer overens med vores sekund, hvorfor det bliver brugt som taktgiver i kvartsure. Men hvis vi hører nøje efter, hører vi, at ikke hvert sekund lyder ens, og at man derudover kan opdage cyklusser, som fornyer sig hvert minut men aldrig er fuldstændig ens. En bog af filosoffen Quentin Meillassoux, “Après la finitude”, fungerer som sokkel for uret, som om lytning bæres af tænkning.
12 ark papir, bestrøet med (dansk) sand, ligger på gulvet og fylder stort set hele det tredje rum. Dette arbejde hører til værkkredsen “Klänge auf Papier” [Klange på papir] og tematiserer fænomenet musikalsk partitur samt klang som forestilling: Et partitur kan læses af en uddannet musiker, det vil sige, at vedkommende forestiller sig den deri optegnede musik. “Klänge auf Papier” er en slags partitur for node-ukyndige læsere: En sandmarkering med skarpe kanter kan kun være blevet til, idet sandet blev øst fra en ringe højde (meget stille), en aura omkring tegnet markerer en middel faldhøjde (noget højere), et uregelmæssigt tomt centrum kan kun opstå ved relativt høj faldhøjde, hvor det styrtende sands energi straks slynger sammenstødets midtpunkt videre til siden (tydelig hørbart.) Dermed fremtoner forestillingen (betragtningen/læsningen/tænkningen) sammenknyttet med klangen (lytningen). Til udstillingsåbningen vil Peter Ablinger som en særlig begivenhed arbejde live på dette arbejde og fuldende det. I en niche i rummet finder vi en lille skærm og to høretelefoner. På skærmen møder vi kvartsuret fra før, flankeret af nodehoveder som fornyer sig synkront med sekundernes fremadskriden.
I høretelefonerne hører vi kvartsurets tikken sammen med en spektralanalyse og dermed musikalisering af netop denne – overraskende uensartede – tikken.
En videoskærm, hvis lyd vi har hørt hele tiden, men først ved at komme nærmere kan afkode som sandstorm, udgør afslutningen ved rummets ende. Peter Ablinger skriver med en lille gren i det iranske ørkensand, hvad blæsten straks blæser bort igen: skiftevis ‘lytning’ og ‘tænkning’ på farsi.
Peter Ablinger betegner ‘lytning’/’tænkning’-konceptet som: “Et mantra eller næsten en bøn. Man kan selv gøre det og blive bevidst om forskellen mellem tænkning og lytning, de forskellige måder at være i verdenen på, alt afhængigt af, om vi – som i 99% af dagen – fanget ind af vores tanker overhører denne verden, eller om vi – hørende – ikke bare be-finder, men også på sæt og vis gen-finder os i den.” I en anden tekst hedder det: “At høre betyder ‘at være her’, at tænke betyder ‘at være et andet sted'”.
Rumfanget af 7 milliarder sandkorn og alt, hvad der i denne udstilling synes at fremmane sandets kvaliteter eller parametre – tegning, tid, dryssen (vandren), vind, klang og forestillingen om klang – bliver del af et tæt net af relationer og til en meditation over forgængelighed og uoptællelighed, nærvær og umulighed.
Lyt til kunsten.nu podcast om Ablinger og Führer:https://soundcloud.com/kunsten-nu/lydkunst-6-it-is-what-is-is-peter-ablinger-og-andreas-fuhrer-pa-kunsthal-44-moen
Støttet af STATENS KUNSTFOND & Vordingborg Kommune.