PS44

“Isle of white water and dreams”

  • Andreas Führer

Solopræsentationen Isle of white water and dreams er en installation, som viser en række fotografier, et lyd- og videoværk samt en række skulpturer.Værket kan ses som en række refleksioner over idéen om at indeholde og at være indeholdt, og som en undersøgelse af det kollaps hvorved den ene bliver den anden.

Som en undertone i udstillingen ligger det matematiske tankeeksperiment mange-verdens fortolkningen(MWI). Mange-verdens fortolkningen hævder, at alt som er inkluderet i vores eksistens, samtidigt eksisterer som sin modsætning i et parallelunivers. Den naturlige konsekvens af denne tanke ført igennem, vil betyde, at du imens du læser denne tekst, samtidigt i et parallelt univers ikke læser denne tekst, at du imens du besøger Møn samtidigt ikke besøger Møn.
Andreas Führer

Führer (1980- Bor i København) er en del af kunstnerkollektivet yoyooyoy, der dyrker frie, nye udtryk og former i kunsten, og som arbejder ud fra en Fluxus-inspireret ambition om at holde sig fri fra genrekatalogiseringer og fastlåste kunsttraditioner.

Installationen bliver til med hjælp fra Cæcilie Trier (CTM, Choir of Young believers, Marching Church, m.m.), Adrian Toubro (Lower), forfatter Asta Olivia Nordenhof og Michala Paludan.