“Exercises in Harmony 3”

Jaroslaw Kozlowski blev bredt anderkendt i 1971 gennem hans NET mail art manifesto, et manifest han sendte til mere end 350 kunsternere og kritikere over hele verden, og han bliver i dag betragtet som en af de mest inflydelsesrige koncepkunstnere i Polen. Kozlowski arbejder som regel cyklistisk, med formelle variationer i adresseringen af aktuelle emner, som han ofte vender tilbage til. Ceal Floyer tilhører den senere, post-konceptuelle generation af af kunstnere, som overtog strategier fra 1970’ernes konceptualister. Hendes værker består ofte af ideer, der materialiseres med en nærmest rationalistisk bogstavelighed. Begge kunstnere deler en påfaldende formel simplicitet, sproglig skarphed og filosofisk præcision, hvor konsekvent jordbundenhed går hånd i hånd med et poetisk glimt i øjet.

Ceal Floyers subtile videoværk ‘Unfinished’ (1995) viser to hænder, med cirkulerende tommelfingre, og er en humoristisk visualisering af vendingen ‘at trille tommelfingre ” en ‘aktivitet’, der som regel har den konsekvens, at intet følges til dørs og alt forbliver ufærdigt. Værket ‘Hammer and Nail’ (2018) arbejder med et beslægtet greb. Gennem projeceringen af en hverdagsagtig aktivitet, looped og forstørret mange gange til dramatisk filmisk virke, bliver beskueren præsenteret for titlen i konkret forstand: en hammer, der slår søm i en plade. Fremdriften af metallet der forsvinder ind i træet virker forstyrret af hele den filmiske ramme, som gradvist kommer op for at møde sømmets hoved ved hvert slag, og vedtager derved en negation af pligter og en strukturel vending af komplikationen i det sædvanlige forhold mellem hammer-møder-søm.

I udstillingens første rum udsender en sort husholdsningsspand lyden af dryppende vand men “lydeffektens” naturlighed bliver bevidst kompromitteret, idet CD-afspiller, højtalere og elektriske ledninger er fuldt synlige for beskueren (Bucket, 1999). ‘Drill’ (2006) presser vendingen ‘lukket kredsløb’ ad absurdum: et bor ligger på gulvet, og dets ledning er forbundet til to huller, som tidligere er blevet boret i væggen omtrentligt i den højde, hvor man sædvanligvis kunne forvente at finde en stikkontakt. Domino Effect (2015) er en skulpturel installation, der fremstiller øjeblikket umiddelbart inden den omtalte ‘effekt’ indtræffer: en række af domino-sten står klar til at performe værkets titel i det øjeblik, en af stenene bliver ramt af en fod eller skubbet omkuld af træk fra en dør eller et vindue. ‘Rock Paper Scissors’ (2013) er en serie bestående af 3 fotografier, som fremstiller de genstande, der indgår i den berømte leg. En væg er fuldstændigt dækket med sort og gul afspærringstape. Tapen er klistret diagonalt på væggen, hvilket resulterer i, at de diagonale striber bliver til horisontale linjer ” en visuel effekt, der transformerer advarslen og gør den abstrakt (Wall, 2002). Ved siden af den ‘afspærrede væg’ ses ti 10%-klistermærker” klistermærker af den slags, der normalt anvendes i supermarkeder til at indikere, at en vare er nedsat. Her giver klistermærkerne tilsammen 100%, hvilket også er værkets titel (2012). I lydværket ‘Goldberg Variation’ (2002) bliver værktitlen brugt som en rammesætning, der bestemmer værkets identitet og betydning. ‘Goldbergvariationerne’, oprindeligt komponeret til cembalo af Bach, er en barok klaviaturøvelse omhandlende musikalsk struktur. Det er siden blevet et hovedværk i den klassiske musikkanon, og det består af 30 variationer over en enkelt aria. Floyer bruger det oprindelige værk som sit udgangspunkt, men hun præsenterer simultant alle de forskellige optagelser og fortolkninger, hun har kunnet opstøve. Kondenseringen af de forskellige, individuelle udgaver ned i én sammensat version anerkender og artikulerer spøgefuldt originalens konceptuelle udgangspunkt. Værket ‘Warning Birds’ (2002) afslutter udstillingen og er en samling af sorte fugleklistermærker, der er monteret på det store vindue, som er placeret bagerst i kunsthallen. De sorte fugle” normalt brugt med henblik på at skræmme andre fugle væk” udgør tilsammen en tæt flok, som næsten blokerer udsigten ud til det pittoreske landskab, der grænser op til 44Møen.

Kunsthallens viser et udvalg Jarosław Kozłowski tidlige malerier forestillende hverdagsobjekter (en stol, en stige, et bræt), som formelt er blevet reduceret til en todimensionel form. Ved at vende relationen mellem figur og grund på hovedet arbejder værkerne legende med spørgsmål om figuration og abstraktion, betydning og repræsentation.
Farve bruges gennemgående i kunstnerens oeuvre som en metode til bearbejdning og forklædning af kompliceret stof. ‘Counting-out rhyme’ (2005) består af 15 skåle med tørret maling. Hver farve matches af et stykke stof, som synes at være blevet brugt til afvaskning af nogens beskidte hænder. Hvert af disse par tilskrives en lokation, hvor et folkemord har fundet sted. Håndvaskning forstås her som en symbolsk handling, der indikerer en afstandtagen fra begivenhederne og dermed også en fralæggelse af alt ansvar” men den materielle vidnedsbyrd er alligevel stadig til at få øje på. ‘Recycled News 2’ (2016) er en fortsat serie udgjort af hundredevis af avissider fra alle verdenshjørner. Uafhængigt af sprog, udgivelsessted og politisk ståsted bliver de her rammesat og underlagt farvens, rytmens og gentagelsens æstetik og fremstår samtidigt fuldstændigt ulæselige. Ved at overmale hele avissider med vandfarver” med undtagelse af avisernes navne og sidernes yderste kanter”stiller kunsteren ikke blot spørgsmål til avisernes troværdighed, men påpeger også mere overordnet æstetiseringen af medierne. Aviser som foregiver at være billeder, lancere hvad Kozlowski kalder for ”billedernes hykleri” hvis rolle, lig mediernes, er at dække over og distrahere fra virkeligheden.

Kozłowski ønsker ikke at blive set som en politisk kunstner. Han stiller rent retoriske spørgsmål om muligheden for æstetisk praksis uden for det politiske felt. Hans konceptuelle arbejde kan derimod forstås som udtryk for en kunstnerisk radikalisering og analytisk interesse, som med tiden har taget en tiltagende kritisk drejning. Hans kritik “der i høj grad retter sig mod det fungerende samfunds ideologiske strukturer” formuleres altid i filosofiske snarere end i politiske kategorier.